03 aug BCAA – Hvorfor, hvordan og hvorledes?
BCAA – Hvorfor, hvordan og hvorledes?
I har sikkert hørt flere snakke om det såkaldte BCAA. Men hvad det lige er og hvorfor det skal bruges, ved du muligvis ikke. Så her får du en kæmpe guide om BCAA, så du endelig kan være med i snakken.
Hvad er det egentlig?
BCAA står for Branched-Chain Amino Acids. Men kald det bare BCAA – det andet er ALT for langt og kompliceret at sige. Men det består af tre essentielle aminosyrer: Leucin, Valin og Isoleucin. Lad os sige det på en nemmere måde – det er aminosyrer, som kroppen skal bruge til at opbygge muskelvæv. Så er du eller nogle du kender i ‘bulking’-stadiet, så kunne BCAA være en idé at indtage.
I normalt proteinpulver finder du en masse proteiner, hvor kun en smule kommer fra BCAA. Så ved at købe BCAA, får du altså den rene vare.
Grunden til at de fleste træningsfolk bruger det, skyldes at man sikrer sig mod, at der ikke er noget, der bremser muskelopbygningen. Derudover siges det, at BCAA er med til at give dig et lille boost til din træning, så du kan give den ekstra gas!
Hvorfor, hvordan og hvorledes?
BCAA optages i kroppen rigtig hurtigt, så derfor indtager de fleste pulveret eller kapslerne lige før træning. Både så de får det eftertragtede boost, men også så aminosyrerne er tilgængelige, når muskelvævet skal gennemopbygges. Der findes dog folk, som indtager det imens de dyrker træning eller lige efter sammen med deres post-workout shake/mad. Men da BCAA også findes i normalt proteinpulver, som de fleste indtager efter træning, er dette slet ikke nødvendigt.
Aminosyrerne, der findes i BCAA, kan også findes i kød, æg og mælkeprodukter eksempelvis. Så får du ikke dækket dit daglige proteinindtag, så skal du først kigge på din kost og madvaner, men hvis det er helt umuligt for dig, kunne BCAA være en god idé.
Fordelen ved BCAA i forhold til proteinpulver er, at det har et reduceret kalorieindhold. Så du får altså et meget koncentreret proteinindhold. Især i fasen, hvor man cutter og altså indtager færre kalorier, så er BCAA meget relevant. Så kan du stadig være langt ned i kalorieunderskud, men samtidig få bibeholdt mest mulig muskelmasse. Dette er dog mest til atleter, der stiller op til fitnesskonkurrencer, hvor kalorieindtaget er HELT i bund.
Et lille tip fra mig til dig
Jeg har selv været med på BCAA-vognen. Jeg spiser ikke selv mælkeprodukter og mit kød indtag er meget begrænset. Derfor var det en god idé for mig at drikke BCAA i perioder, hvor jeg ville opbygge muskelvæv. Jeg læste lidt om det og hvilke smage man kunne vælge. Men så fandt jeg ud af, at de faktisk findes i pilleform. Jeg er typen, som elsker proteinpulver – men kun med meget almindelige smage, som chokolade eller banan. BCAA findes oftest kun i eksotiske smage med ananas, mango osv. – hvilket sikkert er super lækkert i koldt vand med isterninger. Meeeeeen… er du typen som hellere bare vil sluge et par piller og så er det overstået, så kan jeg klart anbefale nedenstående.
Bodylab, BCAA Instant | |
Bodylab, BCAA Taps | BCAA, Mix Box |
Skrevet af: Mit sunde jeg // Camilla Søgaard
Blog: mitsundejeg.bloggerspoint.dk
Facebook: Mit sunde jeg