04 mar Hvad er BCAA?
Ved du heller ikke rigtigt hvad BCAA er, eller hvad forskellen er mellem BCAA og proteinpulver? Så kan du blive meget klogere her! BCAA er nemlig ved at overhale almindeligt proteinpulver som det mest populære kosttilskud. Især i forbindelse med træning har det nogle gode fordele, så det kan også være du skal overveje at skifte eller supplere dine nuværende kosttilskud?
Så hvad er BCAA egentlig..?
BCAA er den engelske forkortelse for branched-chair amino acids, eller sagt på godt dansk: Aminosyrer. Og aminosyrer er byggestenen i proteiner. Uden aminosyrer, ingen proteiner! Men aminosyrer kommer i mindre enheder end protein, og derfor har kroppen meget hurtigere ved at optage den næring der er i BCAA og opbygge protein i din krop.
Af de 20 standard aminosyrer der findes, kan du ikke selv producere de 8 af dem i din krop. Dem skal du altså enten få gennem din kost – eller som kosttilskud. Og af de 8 er det især de 3 som hedder leucin, iloleucin og valine der er vigtig i forhold til din træning. Stort set alle BCAA produkter indeholder alle 3 aminosyrer, men der kan være forskel på hvordan de er udvundet. Mere om det nedenfor! Vi tilbyder mange forskellige BCAA produkter her på siden.
Hvorfor BCAA fremfor Proteinpulver?
BCAA, eller aminosyrerne, optages hurtigere i kroppen end almindeligt proteinpulver og er derfor rigtig god til dig der er kørt ”sukkertræt” inden eller efter træning, men ikke har mulighed for at spise et måltid. Hvis du typisk træner om morgenen og ikke har lyst til at spise et stort og tungt måltid inden du skal ud af døren, så er BCAA også en god løsning – så kan du få proteiner i en frisk drik der virker opkvikkende. Den anden fordel er at stort set alle BCAA drikke næsten er helt kaloriefri, eller meget tæt på at være det.
– Så er det til gengæld helt op til dig om du foretrækker smagen af tropisk is, jordbær & kiwi eller cola & lime!
Skal jeg drikke eller spise BCAA?
BCAA kommer typisk som et pulver, du skal opløse i vand og shake til en lækker drik med smag. De fleste af pulverne kommer med smag af frugt, men som skrevet ovenfor så kan du også få nogle lidt mere eksotiske kombinationer. Og skal din shake være ekstra lækker kan du lige toppe op med et par isterninger! (og en paraply…?) – Du kan endda tilsætte et par frosne bær og give det en tur i blenderen, så det bliver til en rigtig sommerdrik!
Hvad nu hvis jeg er vegetar og gerne vil have protein?
Og så er vi tilbage ved hvad produktet indeholder. BCAA kan nemlig fremstilles både af animalske og vegetabilske proteiner. Animalske proteiner (altså dem fra dyr) er generelt set bedre til at opbygge muskler, men det betyder bestemt ikke at de vegetabilske BCAA drikke ikke er gode! Og som vegetar eller veganer så kan du have ekstra brug for et tilskud af proteiner, så hvis du træner hårdt og ikke spiser kød skal du i særlig grad overveje en form for kosttilskud. Og lige nøjagtigt når det gælder BCAA drikke så er der heldigvis en række gode vegetabilske alternativer.
Vi håber du er blevet lidt klogere på BCAA og har lyst til at prøve nogle af de gode produkter vi tilbyder på Billigst Protein!