Hold formen i ferien

billigstprotein.dk Vestjyskmarketing Bjergsport scaled - Hold formen i ferien

Hold formen i ferien

 

Tabte du formen når du rejste sydpå? Tag på en aktiv ferie i stedet for og forbliv fit!

Der findes utrolig mange mulige destinationer, når sommerferien skal planlægges. Der er de populære rejsemål som Grækenland, Italien og Spanien, som danskerne valfarter til hver sommer og så er der også de mere utraditionelle rejsemål. For eksempel så bliver Østrig ofte nævnt når man snakker om vinterferie. Mange mennesker kommer til at tænke i retningen af sne, afterski og snowboard når snakken falder på Østrig. Dog er Østrig meget mere end bare en vinterdestination – Der er masser at opleve, uanset hvilken årstid du vælger. I Østrig finder du et utal af grønne dale, idylliske søer og glimrende vandreruter, hvilket bl.a. gør destinationen ideel til en aktiv ferie.

 

Aktiv ferie

I de Østrigske alper er der rig mulighed for få rørt kroppen. Du kan for eksempel prøve kræfter med canyoning, som kombinerer hiking, at hoppe, klatring og svømning. Her udforsker I floder, kløfter og andre dele af naturen som normalt anses for at være utilgængelige. På grund af den fantastiske natur i Østrig har områderne mange ruter med canyoing. Nogle ruter er perfekte til at børn også kan prøve kræfter med dem og andre er mere udfordrende. Canyoing er en af de hurtigst voksende adventuresportsgrene i verden.

Derudover er der også masser af muligheder for at afprøve dine færdigheder med at klatre. Klatring er sundt! – Du får nemlig brugt hele kroppen. Der er flere forskellige baner, så alle kan blive udfordret. Brug din krop til at klatre op af rå klippe, imens du nyder den smukke udsigt.

Trekking – Her får du klaret hovedet og samtidig set noget af Østrigs fineste natur. De Østrigske alper byder på mange forskellige trekking ruter – Her er der noget for ethvert niveau. Tag på ture med overnatning eller hold dig til en enkelt dag, hvor du til gengæld får gået nogen højdemeter op og ned. Østrig har også flere smukke nationalparker som du kan udforske via forskellige trekkingstier.

Elsker du at køre Mountainbike? Få et adrenalinkick i bjergene og skovene, imens du prøver kræfter med de Østrigske højdemeter, hvor der også er sjove nedkørsler ad VM trails. Flere steder har du også mulighed for at afprøve en af de populære e-bikes, hvor du kan få pulsen op, uden at nå max.

 

Tag familien med 

Nogle af aktiviteterne på en aktiv ferie lyder måske lidt for ekstreme til at inviterer hele familien med – Men du kan sagtens tage børn med! Når du tager på en aktiv familieferie, vil flere aktiviteter være tilpasset, så både børn, teenagere og voksne kan deltage, blive udfordret og få en masse gode oplevelser. I behøver endda ikke have en masse erfaring med ”bjergsport” for at kunne være med – Der er mange forskellige sværhedsgrader at vælge imellem.

En aktiv familieferie giver jer rig mulighed for at være sammen, få en masse nye oplevelser samt udfordre hinanden. Vær aktiv og hold formen ved at tage på en aktiv ferie sammen med din familie.

Rate this post